Onsdag d. 7. oktober kl. 19.00 er der fælles koncert med Juniorkoret ved Stenmagle og Stenlille Kirke og Sorø Underholdningskor i Stenlille Kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille.

Juniorkoret synger nyere popsange af Mads Langer og Billie Eilish. Sorø Underholdningskor synger sange af bl.a. Elvis Presley og Harry Belafonte, samt forskellige danske sange. Som fællesnumre synger de to kor fire rytmiske salmer af Jesper Fink-Jensen fra udgivelsen ”Næsten som mig selv”.

Der er gratis adgang til koncerten og alle er velkomne.

Efter gældende Covid19-regler er der uden problemer plads til 100 personer inkl. de to kor i Kulturhuset, da arrangementet gennemføres siddende. Hvis reglerne ændrer sig, bliver arrangementet naturligvis tilpasset dette.

Jesper Fink-Jensen med Sorø Underholdningskor i Rom. Pressefoto