Kender du Åland – også kaldet Ålandsøerne? Øriget er en del af Finland, men har opnået selvstyre og har på linje med Grønland og Færøerne fået egen repræsentation i Nordisk Råd.

Kun få danskere besøger det naturskønne ørige som turister, og det vil Foreningen Norden-Sorø gerne råde bod på. Således arrangeres et foredrag om Ålandsøerne torsdag den 27. februar kl. 19.30 i Sorø Sognegård.

Det er Laila Bach Sørensen, hvis slægt stammer fra Åland, der sammen med sin mand Skjold Fink vil fortælle om Åland. Arrangementet omfatter både tale, fotografier, film, sang, smykkesten og smagsprøver.

Entré 50 kr.

åland