Lørdag den 23. oktober kl. 11.00 inviterer Sorø Bibliotek & Bykontor de 4 til 9-årige til en teateroplevelse med Andersens Kuffert Teater.

Vi kender alle sammen H.C. Andersens eventyr om kejseren, der bliver så grundigt snydt. Men når Andersens Kuffert Teater fortæller historien, er det på en helt ny måde.

En dag står der en skrædder ude foran Kejseren dør og lover ham et helt fantastisk stykke stof. Han lover kejseren, at når han tager tøjet på, så vil han kunne se om undersåtterne er gode til deres arbejde, eller om de er umådelig dumme. For kun den som er klog og god til sit arbejde, kan se tøjet!

Kejseren har haft på fornemmelsen, at folket ikke tænker som de skal, og nu har han mulighed for at se om han har ret. Men skrædderen stikker af med guld og diamanter – uden at sy noget tøj. Spørgsmålet er nu: Har kejseren alligevel fået et stof, der lever op til hans forventninger?

Andersens Kuffert Teater er et opsøgende teater, der spiller der, hvor børnene opholder sig til hverdag. Tilskuerne indbydes til at deltage aktivt i forestillingen. Det er en skøn forestilling.

Billetterne koster 25,- kr. pr. stk. og kan købes på bibliotekerne i Sorø og Dianalund samt på bibliotekets hjemmeside soroebib.dk. Både børn og voksne skal have billetter.

Pressefoto
Del på sociale medier