Kom og fejr din fødselsdag som en ægte ninja! Ninjaskolen, der holder til i Skælskør, tiltrækker skolebørn fra hele Midt- og Vestsjælland med forskellige modeller, når du skal holde et arrangement. Hvad end det er en børnefødselsdag eller en firmafest, har alle ninjaskolens tilbud det til fælles, at deltagerne introduceres til ninjaernes univers gennem træning og leg.

Ninjaskolen holder til i Tao Centret, og en event varer typisk tre timer, som omfatter instruktion og klatring på de tre baner.

Udover at prøve kræfter med træningsbanerne kan deltagerne skyde med bue og pil, lege snigeleg, træne med våben og få et dybere indblik i ninjaernes filosofi og tankegang.

Hvis det lyder som den perfekte børnefødselsdag, kan du kontakte ejer Per Nygaard på per@taocentret.dk for yderligere information.

Foto: Tao Ninja Skole