Tao Centret
Orebyvej 12, Eggeslevmagle
4230 Skælskør
51 32 59 48
[email protected]

Abonner på Tao Centrets nyhedsbrev

Følg Tao Centret på Facebook

Ninja for en dag
Søger du et idrætstilbud til dit barn, som kombinerer fysisk træning med filosofi, er Tao Centret stedet at køre til. Per Nygaard driver her en ninjaskole, som tiltrækker børn i skolealderen fra hele Midt- og Vestsjælland. Gennem ninja-leg udvikler børnene disciplin, mod og selvværd i trygge rammer. Udover bevægelse, som i dag kan være en mangelvare hos børn udstyret med iPads, formidler ninjaskolen den tankegang, der ligger bag de fleste orientalske kampsportssystemer, ligesom skolen har integreret ”farlig leg” i deres koncept. Skolen danner modvægt til curling-forældreskabet, og børnene er vilde med det!

Ninjaskolen har åbent tre uger i sommerferien. Resten af året er der faste træningsdage et par gange om ugen. Derudover er man altid velkommen til at booke særarrangementer til fødselsdage, klassefester, firmafester osv. Med sin blanding af parkour, akrobatik, våbentræning samt balance- og styrketræning er ’Ninjaland’ skabt til både børn og legeglade voksne, f.eks. polterabender, andre voksenfester og netværks-events.

Selvindsigt
”Kend dig selv og kend din fjende, og du vinder hundrede slag. Hvis du hverken kender dig selv eller fjenden, vil du tabe alle dine slag”. Sådan cirka skriver den kinesiske strateg Sun Zhu i bogen ”The Art of War”, et indflydelsesrigt værk den dag i dag, som også Tao Centret bygger på. ”Vi træner ikke for at bekæmpe hinanden, men for at blive bedre udgaver af hos selv. Selvfølgelig handler det også om selvforsvar, men mere rettet mod den kamp der foregår inde i os selv, end den udenfor”, skriver Tao Centret om sin grundfilosofi.

Foredrag og events
Med udgangspunkt i træningssystemet Tao Martial Arts tilbyder Per Nygaard skræddersyede foredrag til virksomheder og skoler om emner som selvudvikling, sundhed, opdragelse, kropssprog og meditation. Foredrag kan med fordel kombineres med events, der drager nytte af Tao Centrets træningsfaciliteter.

Kampsportstræning
Tao Centret er et træningscenter for kampkunst, hvor ergonomisk korrekt bevægelse og fysisk og psykisk sundhed er i højsædet. Konkret tilbyder Tao Centret undervisning i fire former for træning; karate, kick-boxing, tai chi chuan og ninja-træning – til alle aldersgrupper.

Per Nygaard

Kunderne siger…
Tao Centrets Facebookside skriver gæsterne bl.a.:

”Mine 2 drenge og jeg takker for en fantastisk dag på Ninjaskole – hele vejen hjem og dagen i dag er gået med snak. Per har en super måde at fange børnenes opmærksomhed på, var ret imponeret. Det er ikke vores sidste gang” – Jesper

”En helt fantastisk fødselsdag for min søn på 10 år og hele hans klasse. Alle børnene havde en uforglemmelig dag, og vi takker mange gange Per for hans fantastiske måde at være på. Vi kommer helt klart igen” – Michele

”Per og hans trænere gør det rigtig godt” – Dennis

sølvpartner