Havehistorisk Forening i Sorø passer Joachim Bursers Apotekerhave, der ligger i forbindelse med Sorø Museum. Derudover arrangerer foreningen foredrag og ture i sommerhalvåret.

Lørdag den 13. juni: Heldagstur til Lunds Botaniske Have. Start fra Sorø Torv kl. 8.30 præcist og hjemme igen kl. 18. Lunds Botaniske Have er en del af Lunds Universitet. Haven rummer ca. 7000 planter og repræsenterer de fleste af jordens planteområder, bl.a. stenhave med ca. 1000 planter fra bjergområder. Desuden er der drivhuse med forskellige klimazoner m.m.

Torsdag den 9. juli: Aftentur til Sorø Kolonihaveforening på Apotekervej. Rikke Obasi Jørnow, som holdt foredrag om kolonihaver i foråret, vil vise rundt.

Søndag den 2. august: Eftermiddagstur til Keramikerens Have ved Anne Rolsted, Kagerupvej 22, 4420 Regstrup. Anne Rolsted er en meget veluddannet keramiker, der arbejder på et højt niveau, og hun har da også fået mange priser for sit arbejde. Haven indeholder mange usædvanlige planter. Buske og træer, er holdt i forskellige farver og afsnit. Anne Rolsted introducerer til haven og giver en kort rundvisning.

Læs mere her

keramikerens have