Kunne du rigtig godt tænke dig at komme i gang med at læse, men ved du ikke, hvordan du skal bære dig ad med det? Så er du landet det helt rette sted. Der findes nemlig flere gode råd til, hvordan du kan komme i gang med læsningen.

Sæt nogle gode rammer omkring læsningen
Det kan være svært at finde lysten til at læse, hvis du ikke har etableret nogle optimale rammer omkring selve læsningen. Du kan for eksempel investere i en lænestol, som du kan sætte dig godt til rette i med en god bog, når du trænger til at slappe af og koble fra. Derudover er det også væsentligt med noget ordentligt lys og et blødt tæppe, så du kan sidde varmt og komfortabelt. Dermed bliver læsningen gjort til et hyggeligt ritual fremfor en sur pligt.

Opbyg en god vane – læs lidt hver dag
At begynde at læse kan sammenlignes med at begynde at træne. Det handler om at opbygge en god vane, og hvis du går all in fra dag et, så risikerer du at miste motivationen og lysten til at læse. Ved at læse en lille smule hver dag, så vil du lige så stille opbygge en god læsevane og forhåbentlig blive mere og mere bidt af det for hver dag, der går.

Start med at lytte til bøger fremfor at læse
Er du en af dem, der finder det svært at sætte dig ned og læse i en bog, fordi du har tusinde andre ting i hovedet? Så kan lydbøger være den perfekte middelvej for dig, der endnu ikke er parat til at læse en fysisk bog. Det kan motivere dig, lukke dig ind i bøgernes univers og give dig lysten til at gribe fat i en af de fysiske bøger senere hen.

Det kan være svært at finde lysten til at læse, hvis du ikke har etableret nogle optimale rammer omkring selve læsningen. Foto: ABW