01

Efter en meget mild vinter, er foråret nu kommet til Sorø og dermed også til Joachim Bursers Apotekerhave. Som i alle haver skyder stauderne nu igen, og det samme gør ukrudtet.

Den 24. marts kl. 14 starter Støttegruppen på at gøre apotekerhaven påskeklar. Haven passes af 9 frivillige kaldet “Støttegruppen” , som alle er medlemmer af Havehistorisk Forening i Sorø.

Fra den 7. april (eller 14. april alt efter vejret) starter støttegruppen på at passe haven hver tirsdag aften i hele havesæsonen. I starten begynder arbejdet kl. 16/17 af hensyn til lyset. Ca. fra maj måned arbejdes kl. 19 – ca. 21.

02

Alle er meget velkomne til at kigge ind i apotekerhaven disse aftener. Man kan både blive klogere på lægeplanter og på haveanlæg og -vedligehold.

Der er åbent fra Munkevænget. I Sorø Museums åbningstid er der indgang til haven fra Storgade.

Der er altid gratis adgang!