Søndag den 30. august kl. 14 starter en speciel søndagscafé på Sorø Kunstmuseum.

Du kan møde Mette Moestrup og Line Knutzon, der er forfattere til bogen Frit Flet. 

De to har sammen med Naja Marie Aidt skrevet bogen, der er en collage af digte, prosa, dramatik, interview, artikler, breve og familiefotos. Frit Flet sætter fokus på emner som venskab, frihed, køn, kærlighed, sex og magt og puster nyt liv i den danske kønsdebat. De to forfattere vil på Sorø Kunstmuseum læse op fra bogen, der har begejstret både læsere og anmeldere.

Billetter købes i museumsbutikken, og det anbefales at forhåndsreservere på mail eller tlf. 57 83 22 29.

metteline