Nye Borgerlige i Sorø/Ringsted
Formand
Kenneth Nielsen
7119 1222

Medlem af Sorø Kommunalbestyrelse
Susanne Borggaard
22117545
sborg@soroe.dk 

Følg Nye Borgerlige i Sorø/Ringsted på Facebook 

Nye Borgerlige er et nationalkonservativt parti, der skriver sin historie tilbage til 2015, hvor partiet blev stiftet, fordi der manglede er parti, der kunne kombinere bestræbelserne på en lavere skat og et stop for masseindvandring. Pernille Vermund stillede sig i spidsen for partiet, og efter meget turbulens, herunder et forsøg på at nedlægge folketingsgruppen mod medlemmernes ønske, skiftede hun til Liberal Alliance.

Men partiet fortsætter sit virke, ikke mindst lokalt, hvor det er op til vælgerforeningerne at genoplive partiet og det værdigrundlag, som har stor opbakning på trods af ledelsens vaklen. I Sjællands Storkreds finder vi Sorø/Ringsted, som er en af de ældste af partiets vælgerforeninger. Susanne Borggaard repræsenterer partiet i kommunalbestyrelsen i Sorø.

Som erhvervsdrivende er det en af Susanne Borggaards mærkesager at forbedre vilkårene for erhvervslivet i Sorø Kommune. Dette er ikke først og fremmest med henblik på at gavne virksomhederne, men for at skabe arbejdspladser og generelt bedre økonomiske forhold for borgerne i Sorø Kommune. Det handler ikke kun om penge, men i høj grad om selvbestemmelse, for som det hedder i partiets værdigrundlag:

”Statsmagten er blevet så stor, at den enkelte er magtesløs over for det offentlige. Skattetrykket skal ned, dyre og ineffektive tilskudsordninger skal afvikles, statens og kommunernes opgaver skal reduceres, og enhver regel, der ikke gør danskerne rigere eller friere, skal afskaffes.”

På det seneste har Susanne Borggaard bl.a. kritiseret indkøb af dyre elbiler til hjemmeplejen, ligesom hun er fortaler for at afskaffe affaldsgebyret for alle.

Nye Borgerlige forsøger generelt at gøre op med kommunalt frås. I forbindelse med kampagnen STOP FRÅS har mange lokale fået en god snak om de mange eksempler på spild af skattekroner i Sorø Kommune.

Grundlæggende mener partiet, at pengene ligger bedst i borgernes lommer. Skattekroner skal gå til borgernær velfærd, og derfor ønsker de at begrænse antallet af opgaver, som det offentlige skal løse, og reducere omfordeling og bureaukrati. Det vil mindske verdens højeste skattetryk og skabe økonomisk frihed for den enkelte familie til selv at vælge, hvordan tilværelsen skal indrettes.

Partiets fokus på decentralisering og styrkede lokalsamfund ligger naturligvis vælgerforeningen meget på sinde. De tager erfaringerne fra strukturreformen, kommunalreformen og politireformen alvorligt. Reformerne har ført til svækkede lokalsamfund med færre lokale arbejdspladser, øget kommunal udligning, flere offentligt ansatte og ikke mindst højere offentlige udgifter. Nye Borgerlige vil derfor deregulere og decentralisere. Beslutningerne skal tages tættere på borgerne, og der skal laves beslutninger, der gavner borgerne, ikke systemet. 

Meld dig ind 

sølvpartner