Det er sidste chance for at opleve FN’s Verdensmål live, fortæller Sorø Kommune i en pressemeddelelse:

På lørdag får Sorø Kommune igen besøg af eventkaravanen Danmark for Målene, hvor børn og voksne kan se, høre, læse og opleve sig klogere på FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Denne gang er der særligt fokus på energi, og der bliver masser af gode fif til energibesparelser i hjemmet.

Det sker ved SuperBrugsen på Frederiksberg, Norgesvej 2, kl. 10-14 lørdag den 21. september.

Kl. 11.30 kan man desuden opleve udvalgsformand Bo Christensen blive interviewet af journalist Søren Dahl, som er kendt fra radioprogrammet Café Hack.