Da forsalget til næste års Fest i Parken åbnede 1. december, var artisterne endnu ikke annonceret. Alligevel blev de første 500 billetter udsolgt på under 48 timer.

Nu kan endagsfestivalen ved Sorø sø så løfte sløret for de første to artister, nemlig Nicklas Sahl og Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen. Det fortæller Sofie Due Jørgensen fra Parnas Natur & Aktivitetspark, der er initiativtager til Fest i Parken:

”Fest i Parken er en fest for hele familien, og når vi booker artister, er vi derfor meget opmærksomme på at favne bredt. Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen er enormt dygtige sangere og erfarne entertainere, mens Nicklas Sahl er godt på vej til at blive den næste store stjerne på den danske popscene. Vi glæder os til at se på dem på scenen ved Sorø sø, og vi er sikre på, at de vil bidrage til festen.”

Flere afsløringer til januar
Fest i Parken løber af stablen den 20. juni 2020 og er arrangeret af Parnas Natur & Aktivitetspark, der vil sørge for festivalstemning, lækker mad og gode musikoplevelser i smukke omgivelser omkring Sorø Sø. Til januar vil resten af de optrædende artister bliver afsløret, og i løbet af foråret vil der desuden blive afsløret en række nye tiltag på Fest i Parkens hjemmeside og på Facebook.

Efter de første 500 billetter blev revet væk til en særlig forsalgspris, kan man fremover sikre sig en billet til næste års Fest i Parken for 400 kr. Fra 15. juni og i døren koster billetten 500 kr.

Billetter kan købes her: https://www.billetsalg.dk/Event/Fest%20i%20Parken%202020/2588

Del på sociale medier