Susanne Lana, Pernille  Højmark, salsa og plademesse. Sorø byder på spændende musikoplevelser i februar…

5. februar kl. 20
De musikalske talenter fra Slagelse Musikskole, som er en afdeling af MGK region Sjælland prøver deres kunnen af hos Kulturcafé Ludvig. På deres turné vil MGK-eleverne præsentere deres egne numre såvel som covers af kendte numre. De vil spille alt fra country til stadionrock til pop. Der er gratis adgang.

15. februar kl. 13-17
Vesthhuset er vært for månedens første musikalske artist, Susanne Lana. Kendt fra Dansktoppen i 70’erne er hun klar med velkendte numre og skøn sing-along, alt sammen krydret med humoristiske anekdoter og godt humør. Glæd dig til en hyggelig eftermiddag.

20. februar kl. 21
Kulturcafé Ludvig åbner dørene op til en hed salsaaften med musik og dans. Puntillas leverer en forrygende smag af den caribiske musik, som var den spillet på en af Cubas mange caféer. Bandet er et af Danmarks mest populære salsaorkestre, og de underholder med musik i form af Salsa, Son, Charanga og Bachata. For de danseglade vil aften yderligere byde på salsaundervisning af en af Danmarks bedste instruktører. Så er du frisk på en aften med “caribisk” stemning, og vil du ikke gå glip af muligheden for at træde dine første salsatrin, så er en aften i Puntillas selskab noget du skal glæde dig til. Billetter kan købes på www.billetnet.dk, og dørene åbner kl. 20.

27. februar kl. 20
Pernille Højmark vil sammen med trioen ”Det røde hav” indtage scenen på Kulturcafe Ludvig. Her vil de genfortolke nogle af historiens glemte viser, fremført så de er passende til nutiden. Koncerten er tiltænkt som en hyldest af det forrige århundredes største sangskrivere, heriblandt Oswald Helmuth, Benny Andersen, Dan Turell, Kai Norman Andersen m.fl. Aftenen vil byde på grin og måske gråd. Som publikum vil du få mulighed for at blive genforenet med bekendte sange, samt blive klogere på dig selv og din fortid. Billetter kan købes på www.billetnet.dk og dørene åbner kl. 19.

28. februar kl. 13-17
Vesthhuset afholder plademesse. Tusindvis af plader og cd’er vil danne marked for lokalområdets største af slagsen. Kom indenfor og gør et kup.

Pernille Højmark
Pernille Højmark