Af Jørgen Mogensen, arkivleder

Lokalarkivet i Dianalund er en kommunal institution, der varetager det lokalhistoriske arbejde i de fire nordvestlige sogne i Sorø kommune, i det der engang hed Dianalund kommune.

I 2017 besøgte 1214 vore arrangementer, der bestod af udstillinger, fyraftensmøder, foredrag, dukketeater og ekskursioner. Vi modtog 99 gaver til Arkivet, vores hjemmeside, www.gammeldianalund.dk ses af små 40.000 på årsbasis, og vi har 362 følgere på vores facebookgruppe: ”Lokalarkivet i Dianalund”. Lokalarkivets virkeområde dækker kun 7500 indbyggere, så tallene overfor må siges at være tilfredsstillende.

De events vi har fokuseret på i 2017 var:

Dr Sellsvej: En af de grafikker Helmer Breindahl har udstillet. Foto: Lokalarkivet

Januar kvartal: Alle tideres Ungdom
April Kvartal: Oldtiden, hvor vi fik lov til at udstille noget af Henrik Jensens omfattende oldsagssamling. Vi lavede også en digital oldtursvandring, ligesom vi havde ”rigtige” ekskursioner, Der var desuden fyraftensmøder og foredrag
Helmer Breindahl udstillede sort-hvide billeder.
Dukketeater for børn i biblioteket
Juli – jul: Dengang i 1967: fotos, ekskursioner, fyraftensmøder, statistik, udstilling
Oktober: Det overnaturlige: Fyraftensmøde og plancher på Torvet
November: Dianalund og Oktoberrevolutionen: Om vor egns relationer til Sovjetunionen: Udstilling, fyraftensmøder, foredrag
December: Julekonkurrence

I 2018 er der planlagt følgende aktiviteter:
18. januar til 23. juni: Industrien i Dianalund: Udstilling, fyraftensmøder, foredrag, ekskursion
Februar: Hvad en metaldedektor kan finde: Udstilling og fyraftensmøde
Marts-juni: Arbejderbevægelsen: Udstilling, fyraftensmøder
23. august-jul: Indre Mission
I efteråret vil der nok også komme en udstilling og/eller foredrag med titlen ”Sæder og skikke” og en event om det overnaturlige

Lokalarkivet har kun ansat en medarbejder i få timer om ugen. Når så mange besøger arkivet og så mange følger vore aktiviteter, som det ovenfor er vist, skyldes det i høj grad at der til arkivet er knyttet en række entusiastiske frivillige, der lægger et stort arbejde i denne aktivitet.