Ruds Vedby Borgspil 2013 har premiere onsdag d. 7. august, og spiller derudover 8-9-10. og igen 14-15-16-17. august. Forestillingen starter alle dage kl. 19.30.

Borgspillet fejrer sit 25-års jubilæum med en musikalsk forestilling om Dronning Ingrid, der instrueres af Louise Schouw. Vanen tro med manuskript og musik af Chris Skytte.

Mange interesserede mødte op til audition, og der var både gamle kendinge og ni nye skuespillere. 

I 1989 blev det første borgspil opført, en succes der siden er gentaget år efter år i Vedbygaards Park. Det unikke egnsteater støttes bl.a. af Diakonissestiftelsen, Sorø kommune, Kulturministeriet og de lokale handlende.

ruds vedby borgspil