Madblomsten ApS 
Holbækvej 57
4180 Sorø
51738007

Følg Madblomsten på Facebook og Instagram

Blomstrende vine
Blomster er normalt at finde midt på bordet, men man kan også være heldig at finde dem på tallerkenen, og gør man det, kommer de måske fra Sorø. Madblomsten er en familievirksomhed midt i Sorø, der sælger spiselige blomster til erhvervskunder i hele landet.

Bag virksomheden, der blev stiftet i 2018, står Pernille Østrup Albertsen, der har specialiseret sig i importen af blomster til gastronomien. Blomsterne finder de som regel hos udsøgte leverandører i middelhavsområdet, og med tiden har de også opbygget en vinimport. Madblomstens vine kommer fra Spanien og sælges til såvel erhvervskunder som private.

Stor vinværdi for pengene
Hos Madblomsten får man højkvalitetsvin til en fornuftig pris. Pernille sætter en ære i at finde de bedste spanske vine til deres soranske kunder. Firmaets leverandører dækker forskellige regioner i Spanien, men er alle drevet af stor passion.

Vi kommer naturligvis ikke udenom Rioja, Spaniens mest kendte vinområde. Her i det nordlige Spanien er vinene fyldige med en markant duft af eg og vanilje.

I Rioja finder man nogle af verdens bedste vine, og det er også tilfældet i Ribera del Duero. Denne region er lokaliseret i den central-nordlige del af Spanien, lige ved floden Duero. Det specielle terroir og mange generationers erfaring resulterer i exceptionelle vine, som Madblomsten har fremfundet med henblik på at præsentere det bedste fra regionen.

Valdepenas er en region i det central-sydlige Spanien. Valdepenas er opkaldt efter de klippeformationer, der kendetegner terroiret.  “Val de peñas” betyder “klippedal”. Regionen er især berømt for sine lette rødvine og rosévine, der egner sig perfekt til en sommeraften på terrassen.

Smag dig frem
På Madblomstens hjemmeside får du et godt overblik over de spanske vine. Det er muligt at bestille en kasse med seks forskellige vine. Du kan selv plukke fra sortimentet eller lade dem pakke en kasse til dig. Har du særlige ønsker til din vinkælder eller din næste store fest, er du altid velkommen til at kontakte firmaet via hjemmesiden eller ringe på tlf. 51738007.

Bliver du fristet af de smukke og smagfulde spiselige blomster på hjemmesiden, henviser Madblomsten til detailledet, hvor de forhandles.

sølvpartner