Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere, udgivet 14. juli 2015
Sorø Akademi dannede traditionen tro de skønneste rammer om Sorø Sommerhøjskole 2015, arrangeret af Sorø Menighedsråd.
Tidligere minister og nuværende prorektor for Københavns Universitet Lykke Friis indledte dag 1 med et veloplagt foredrag om Europa. Det skulle egentligt have handlet om Tyskland, som hun beskriver i sin nye bog, men kom til at handle om den aktuelle Euro-krise med udgangspunkt i det stærkt forgældede Grækenland.
Vejret viste sig fra sin bedste side alle tre dage, og udsigten fra Akademiet kunne ikke være bedre.
Tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet Bent Falbert præsenterede sin nye bog 41 statsministre, illustreret af Morten Ingemann.
Sognepræst Sørine Gotfredsen holdt et af sommerhøjskolens bedste foredrag, om hvorfor man bør læse opbyggelig skønlitteratur.
På dag 2 var der mulighed for at få en rundvisning på Mærsk McKinney Møller Videncenter, hvor Uffe Sveegaard bl.a. fortalte om science talenter, 3D-printere og robotter.
Om aftenen var der festmiddag med sang og bægerklang.
Den nye rektor for Sorø Akademis Skole, Kristian Jacobsen, holdt festtalen.
Efter middagen gik turen traditionen tro til Kinahøjen, hvor man sang flere sommersange.
Igen en prægtig udsigt over Sorø Sø
Historiker Michael Jalving holdt det afsluttende foredrag om Folketingsvalget, “journalistisk Venstreparti”, politisk korrekthed, EU-krisen og det skrækkelige ved at leve i en folkevandringstid. Det var meget muntert.
Her kan du læse flere indtryk fra sommerhøjskolen 2015: Dag 1, Dag 2, Dag 3
Skal du med næste år? Så skal du holde et vågent øje med, hvornår klosterkirken åbner for billetsalget, for der er udsolgt på få dage.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bliv partner
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere. Se priser og partnerfordele her.