Af Dan Kiving – på vegne af #enmillionstemmer i Sorø Kommune

Bevægelsen #enmillionstemmer – som har sit udgangspunkt som en Facebookgruppe med over 38.000 følgere – vil blive opstartet og snarest muligt være aktiv som en fysisk bevægelse. Den lokale bevægelse i Sorø Kommune får behov for både opbakning og at være aktiv, når den kommer i gang.

Som #enmillionstemmer i flere år har vist, skal der ske ændringer specielt på det sociale område og i den kommunale sagsbehandling, så vi kan genoprette vores tro på, at vores Danmark står klar, når en borger i en udsat situation har brug for en hjælpende hånd.

I første omgang får vi brug for tilkendegivelser fra den lokale befolkning om, at bevægelsen, som ikke organiseres som en forening, men som en folkebevægelse, har en berettigelse og ses som nødvendig. En folkebevægelse, som ikke har borgerne bag sig, er ikke relevant. Så vi får behov for, at Sorø Kommunes borgere kan se meningen med den frivillige indsats for at giver mening.

Vi håber derfor, at du vil vise den nye bevægelse din sympati for, at der bliver sat fokus på de urimeligheder og uretfærdigheder, som også her i Sorø Kommune rammer alvorligt syge, skrøbelige familier og handicappede borgere, ja, mange børn, unge, voksne og ældre. De har som alle os andre troet på, at der er hjælp at søge og få, når tilværelsen giver dem udfordringer.

Der er mange, som meget ofte har et akut behov for samfundets hjælp og støtte for at få en hverdag til at fungere. Men de må i alt for mange tilfælde vente alt for længe og ofte forgæves på at få støtte og den hjælp, som de vel at mærke er fuldt berettigede til at modtage.

Nogle af os synes derfor, at vi, for at få gjort opmærksom på, at vores kommune SKAL yde den lovpligtige og nødvendige støtte til disse borgere, er nødt til at lade bevægelsen både være digital på Facebook og landsdækkende og også være lokalt aktiv og arbejde fysisk lokalt. Så med din “tommelfinger op!” når vi ses, går vi i gang med at etablere #enmillionstemmerisoroe op. Med din hjælp og støtte starter vi i løbet af efteråret.