Så er det lige straks tid til et besøg på Danmarks hyggeligste lille julemarked lige her i Sorø.

Besøg Sorø Juleby på Torvet og kom i julestemning. Der vil være julelækkerier, fine brugsgenstande, selvforkælelse, gaveidéer mv. i de smukke julehuse.

Der ligger rigtig mange timer bag Sorø Handel og Services juleby, og vi vil så gerne have, at det bliver en succes. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen besøger julebyen og handler lidt i julehusene. Kun på den måde kan vi gøre julebyen til en succes i år og fremover.

Der er stadig ledige julehuse de fleste af åbningsdagene, hvis du, dit firma eller din forening kunne tænke sig at sælge varer, der egner sig til et julemarked. Kontakt i så fald Pernille fra Sorø Handel og Service i Te&Mere, Storgade 27.

Følg Sorø Handel og Service på Facebook

Vi ses i Sorø Juleby 2022!

Foto: Sorø Handel og Service