Ann Louise Brint er revisor og bosat i Liselund. Desuden er hun formand for forældrebestyrelsen i Grønnegården og aktiv i idrætslivet på Frederiksberg Skole.

Har du planer om at besøge nogle af de lokale julemarkeder?
På lokale julemarkeder har jeg ikke tidligere været, men håber at besøge Kulturcafe Ludvig i år. Vi har traditioner for at besøge andre julemarkeder, som ikke lige er her i området.

Hvordan plejer du at pynte op til jul?
Vi plejer at pynte op primo december. Samlingen af julepynt bliver større og større, da børnene jo år efter år tilfører nye ting. Vi pynter ikke op i bestemte farver, men er mere fokuserede på, at børnene kan se, at de ting de laver bliver hængt/sat op hjemme.

Går du i kirke ved juletid?
Jeg går altid i kirke juleaften sammen med familien. I år skal vi i kirke i Sorø, men det afhænger normalt af, hvor julen bliver holdt.

Køber du nogle kalender- eller julegaver i Sorø/Stenlille/Dianalund?
Jeg køber meget gerne mine julegaver i Sorøs forretninger, men må dog indrømme, at jeg godt kan fristes til at handle gaver, hvor man kan få alt under et tag!

Synes du kommunens butikker har gode parkeringsforhold?
Jeg kan oftest finde en plads – på nær til juletræstændingen! 🙂

Synes du Købstaden Sorø fortjener titlen som Sjællands hyggeligste juleby? 
Jeg synes bestemt Sorø er en værdig kandidat til Sjællands hyggeligste juleby. Det er hyggeligt med vores kæmpe juletræ og lys i alle træerne gennem Storgade.

Ann Louise Brint