Tag med Sorø Erhverv til Karrieredagene i København og Odense og eksponér din virksomhed over for 15.000 nyuddannede akademikere.

Sådan lyder opfordringen fra Sorø Erhverv til alle virksomheder i Sorø Kommune som har behov for akademisk arbejdskraft nu eller i fremtiden.

Erhvervschef i Sorø Kommune, Niels-Henrik Glisbjerg, siger: “At kunne skaffe de rigtige folk med de rigtige kompetencer er altafgørende for en virksomheds vækst og udvikling. Erhvervsklimaundersøgelsen fra efteråret peger på, at flere virksomheder i lokalområdet har svært ved at rekruttere kvalificeret akademisk arbejdskraft. Det vil vi nu gøre noget ved. Derfor deltager vi i Karrieredagene og inviterer alle interesserede virksomheder til at være med.”

Karrieredagene er landets største jobmesse for nyuddannede. Karrieredagene løber af stablen i Odense den 7. marts og i København den 8. marts.

Kontakt
Erhvervschef Niels-Henrik Glisbjerg på tlf. 57 87 60 34.

karriere