Så er ventetiden endelig forbi! BeoSound Edge lander i Bang & Olufsens butikker på fredag den 9. november, og du kan være blandt de første i verden til at se, høre og føle det nyeste medlem af Bang & Olufsen Multiroom familien. Edge er et helt unikt multiroom højttalersystem i minimalistisk smukt design.
Lancering på fredag er en oplagt mulighed for at kigge forbi B&O i Sorø på Storgade 46. Kig forbi og få den fulde Bang & Olufsen Multiroom oplevelse og lad dig forføre af den suveræne lyd fra BeoSound Edge. En kompakt og kraftfuld trådløs højttaler, som gennem en næsten magisk betjening, et tidløst design og den mest avancerede akustiske innovation byder på en fortryllende lytteoplevelse.
BeoSound Edge er designet af en af tidens største designere, Michael Anastiassiades, som er ny designer hos Bang & Olufsen, og BeoSound Edge er hans første kreation. Michael Anastassiades skaber nutidigt, men samtidigt tidløst design.
Edge er den seneste tilføjelse til Bang & Olufsens sortiment af trådløse højttalersystemer, og den repræsenterer en helt ny måde at tænke interaktion og lyd på.
Det raffinerede ydre i poleret aluminium gemmer i sin kerne på et akustisk mesterværk. BeoSound Edge demonstrerer verdens første aktive basport. Selv ved lav lydstyrke har lyden præcision og finesse, mens bassen er forbløffende kraftig ved høj lydstyrke.
Bang & Olufsen glæder sig til at byde dig velkommen til en demonstration.