Efter 2 udskydelser krydser Butler Vin fingre og satser på at denne gang holder datoen. Efter seneste udmelding, ser det lovende ud.

Således kan Butler Vin nu invitere til whiskysmagning onsdag d. 2/6-2021 kl. 18:30.

Det er Lars Gregersen, der foruden at importere masser af whisky, også skriver bøger og udgiver magasiner om den dejlige skotske whisky, som kommer til Sorø og øser ud af sin store vide.

“Vi smager 8 dram, og i pausen er der en øl og en sandwich fra Juice Club, hvis man har lyst,” siger Mona Langvad.

Der er allerede solgt flere billetter, da den første dato var fastsat for over et år siden, men der kan sagtens være mange flere.

“Jeg har nemlig, for at alle skal føle sig trygge, lavet en aftale med John fra Ægir (baren på torvet) om at låne hans store nye flotte lokale, med godkendt plads til 150 personer,” siger Mona.

Billetter sælges hos Butler Vin i Vestergade. Prisen er 400,- kr.

Stemningsbilleder fra Skotland. Foto: Mona Langvad.