Imens vi alle venter på at kunne komme ud og sejle igen, forbereder Sorø Bådfart sig på at gøre turene med Lille Klaus endnu bedre.

Alle der har sejlet med turbåden ved, at de spiller et bånd med anekdoter og fakta under sejladsen. De ønsker at ændre lidt på båndet og beder jer om hjælp hertil.

Kender I til en sjov historie eller forrygende fakta om søen eller området omkring, har I nu mulighed for at vinde en dejlig sejltur med Lille Klaus. Det kan f.eks. også være et gammelt digt eller fortælling af en kendt forfatter, hvor Sorø Sø spiller en væsentlig rolle.

Se mere om konkurrencen her:
https://baadfart.dk/blog/konkurrence/

Foto: ABW