Dansk Vandrelaug arrangerer forskellige vandreture rundt omkring på Sjælland. I nærmere fremtid kan du nyde det danske forårsvejr på flere af foreningens vandreture i Sorøs omegn.

Lørdag d. 11. april kan du tage børnene med på blomstertur i Sorø Sønderskov. Tempoet vil være børnevenligt, og undervejs skal børn og voksne finde forårsblomster og forsøge at sætte de rigtige navne på.
Turen er i alt 5 km og starter fra Sorø station kl. 10.00 og slutter ca. kl. 13.00 samme sted.
Vandreturen vil blive ledet af Annette Milvang, som du kan kontakte på tlf. 21 48 92 12, hvis du har nogen spørgsmål.
Deltagelse koster 10 kr. for børn og 20 kr. for voksne.

Tirsdag d. 26. maj går turen til Kulebjerg Overdrev og Vase Skov. På denne vandretur til det ældgamle Kulebjerg Overdrev vil højdepunktet være at se den særlige flora, som trives på et så gammelt udyrket område.
Du skal være opmærksom på, at overdrevet godt kan være lidt vådt, så der anbefales godt, vandtæt fodtøj.
Vandreturen starter ved Skellebjerg Kirkes P-plads, Tåderupvej 2, 4293 Dianalund kl. 10.00 og slutter samme sted kl. 13.30.
Lederen af turen er Jette Kruse, som kan kontaktes på tlf. 51 22 89 75.
Deltagelse koster 5 kr. for børn og 10 kr. for voksne.

Onsdag d. 27. maj kan du tage den traditionelle og hyggelige tur rundt omkring Sorø sø.
Turen starter på Sorø station kl. 18.20. Dernæst gennem skoven og gennem parkanlægget ved Sorø Akademi, og en lille smuttur igennem Stensbøg skov, inden endestationen igen rammes, nemlig Sorø station kl. 21.
Vandreturen ledes af Lars Hansen, som kan kontaktes på tlf. 23 86 00 64.
Deltagelse koster 5 kr. for børn og 10 kr. for voksne

Lørdag d. 30 maj kan du nyde en tur i forhåbentligt smukt sommervejr til Sorø Sønderskov og Broby Vesterskov.
Undervejs vil der være god tid til at se på orkideer på de to engområder Elseengen og Bagflommen. Selvom solen stråler, og vejret er skønt, skal der gøres opmærksom på, at disse enge kan være våde, så husk solidt fodtøj (vandrestøvler el. lign).
Vandreturen starter fra p-pladsen ved Sorø Station kl. 10.00 og ledes af Annette Milvang, som du kan kontakte på tlf. 21 48 92 12.
Endedestinationen er Sorø st. kl. 14.30.
Deltagelse koster 10 kr. for børn og 20 kr. for voksne.

søen

/KB