Der er penge at spare i Røde Kors i denne uge. Møbelbutikken på Industrivej i Sorø har nemlig 8 års fødselsdag, og det bruger Røde Kors til at sætte priserne ned på udvalgte varer i møbelbutikken. Varerne er mærket med før og nu priser, så kunderne straks kan se, hvor meget de sparer.

Altså en fin mulighed for at gøre en god handel op til jul.

Røde Kors benytter samtidig lejligheden til at sige tak til alle deres kunder for den store opbakning, som modtagerne af hjælp fra Røde Kors nyder godt af. Ikke mindst de mange som i år får del i den julehjælp Røde Kors uddeler.

Foto: ABW