Danmarks Naturfredningsforening arrangerer mere end 1000 ture og arrangementer hvert år. Lige meget om du er medlem af foreningen eller ej, er du mere end velkommen til at deltage og få nogle gode oplevelser i naturen.

Sommeren nærmer sig og DN Sorø har lagt nogle spændende arrangementer ind i kalenderen for maj og juni 2015.

haveGiftfri have

Søndag d. 10 maj afholdes en temaeftermiddag med oplæg om, hvorledes man kan dyrke sin have uden brug af giftstoffer. De senere år er lovgivningen for sprøjtning på markerne blevet strammet en del. Men hvad med private haveejere? De udgør tilsammen en stor del af den mængde giftstoffer, der bliver spredt ud i Danmark. Hvis du er miljøorienteret og interesseret i at holde din have smuk, kan du møde op i Fru Grøn’s have på Søskovvej 10 kl. 10.00. -14.00 og blive klogere på dette emne.
Tilmelding er nødvendig og kan ske på sms 20 65 20 65 eller mail til Idemager@gmail.com

Begivenheden er arrangeret af DN Sorø klimagruppen i samarbejde med Praktisk økologi og Spis Sorø – vildt og lokalt. Biolog Jan Woollhead og Anne Grete Rasmussen, FruGrøn i Sorø.

Forårstur på sporet I Grydebjerg Skov – 10 års jubilæum

Søndag d. 17. maj kl. 13.30 har du chancen for at komme med DN Sorø på en tur i den lysegrønne forårsskov, hvor der vil blive fejret, at det nu er 10 år siden, at Grydebjerg Skov fik det første ”spor”. Arrangementet er åbent. Ønsker du at deltage skal du blot møde op på P-pladsen ved Grydebjerg Skov med solidt fodtøj og evt. lidt at drikke undervejs.

Grydebjerg Skov ejes af Stiftelsen Sorø Akademi, som har åbnet sporet for færdsel til fods. Der er udgivet en folder, som med kort og tekst beskriver sporets vej gennem skoven. I Sorø Kommune er der i samarbejde med de respektive lodsejere åbnet 11 lignende spor.

Arrangementet starter med et oplæg af Niels Hilker, DN Sorøs formand, og derefter vil de deltagende i fællesskab gå en tur på den afmærkede rute, der er cirka 5 km lang.

DN Sorø er vært ved lokalproduceret økologisk æblemost, som afslutning på turen.

Tilmelding ikke nødvendig.

nattergalNattergaletur

D. 31. maj inviterer DN Sorø i samarbejde med DOF Vestsjælland på nattergaletur. Nattergalen står tidligt op, og det samme bliver du nødt til, hvis du vil se den fantastiske fugl. Deltagere mødes kl. 03.30 ved enden af Ingemannsvej iført robust fodtøj og varmt overtøj med turlederen Rolf Lehrmann. Rolf guider deltagere over Flommen og videre gennem skoven til Runde Mose og tilbage til udgangspunktet.

Undervejs vil nattergalen kunne høres samt andre fuglestemmer – og hvem ved, måske er I heldige og se et rådyr eller få andre spændende naturoplevelser?

Dette er en fantastisk mulighed for at se naturen vågne. Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. Der gøres dog opmærksom på, at turen ikke er egnet for gangbesværede. Ønsker du at tage hunden med, så skal den føres i snor.

Turen varer omkring 2½ times.

De vilde blomsters dag

I Sorø Sønderskov findes to afgræssede skovenge med høj variation i antallet af planter. D. 14. juni kl. 10.00-14.00 kan du nyde en skøn sommertur igennem skoven til de to skovegne. De græsses og plejes i samarbejde imellem ejer, kommune, dyreholder og frivillige.

Arrangementet er åbent for alle, du skal blot medbringe madpakke og drikkevarer.

/KB