torveløbetDet er højsæson for motionsløb, og i Sorø og omegn er der flere muligheder. Torveløbet i Dianalund er et af de store løb – det sker i år onsdag den 20. maj 2015 kl. 19.

Løbet består af to ruter: 4,2 km og 8,4 km. Startskuddet lyder ved Sparekassen Sjælland på Torvet, og det er også her deltagerne når i mål – forhåbentligt med en god tid på chippen.

Du kan forhåndstilmelde dig på: www.difmotion.dk senest 17. maj: Voksne: 80 kr.- børn (til og med 15 år) 50 kr.

Du kan også tilmelde dig på dagen – så er prisen 100 kr.. Det sker på startstedet mellem kl. 17.30 og 18.30, hvor man også skal hente sin chip til tidtagning.

Der er præmier til vindere af hver rute både til bedste pige, dreng, kvinde og mand. Derudover der der mange spændende lodtrækningspræmier fra DianalundCentrets butikker, så kom og brug en hyggelig sommeraften i Dianalund.

DIF Motion og Sparekassen Sjælland arrangerer.