Der kan være flere årsager til, at du gerne vil renovere din bolig. Om det så er, fordi du lige har købt et håndværkertilbud, gerne vil sælge din bolig til en lidt højere pris, eller du bare har boet i din bolig i mange år, er der mange forskellige ting, du kan gøre for at friske den lidt op. Nogle af tingene kan du gøre selv, mens andre ting bør overlades til professionelle. Og hvis tid ikke er det, du har mest af, kan du også sagtens overlade alle opgaverne til professionelle. Det er helt op til dig, hvordan du helst vil klare dit husprojekt.

Hvad skal man først have styr på?
Det er selvfølgelig forskelligt fra hus til hus, hvad der skal laves først. Men det kan være en rigtig god idé at lægge en slagplan, så du har noget at gå ud fra. Og den slagplan må gerne være lidt strategisk. Eksempelvis er det ikke smart at lægge pæne, nye fliser på dit gamle badeværelse, hvis du ikke er sikker på, at det er vådrumssikret, og at afløbet lever op til kravene. En god slagplan behøver ikke at være kompliceret, men den vil i mange tilfælde kunne forhindre, at du får ekstra besvær.

Foto: ABW

Sørg også for at vælge de rette folk til at løse de rette opgaver. De fleste kender nok nogle, der har haft en uheldig oplevelse med en håndværker. Den slags sker desværre fra tid til anden. Derfor er det vigtigt, at du ikke nødvendigvis tager det billigste tilbud, men vælger den håndværker, der har styr på sit håndværk og yder en god service.

Hvis du eksempelvis skal have ordnet dine gulve, så skab et overblik over markedet. Der findes et firma, der har lavet gulvafslibning i København i mange år, og efterfølgende har udvidet forretningen til hele Sjælland og resten af landet. Det er et godt tegn på, at de kan deres fag.

Foto: ABW

Forskellige typer af renovering
Der er flere forskellige måder at gribe det an på. Der er ”gør-det-selv”-løsningen, og så er der løsningen, hvor du lader nogle andre gøre det hårde arbejde. Der er positive og negative ting ved begge løsninger. Det kan være billigere at ordne tingene selv. Til gengæld står du så også selv med de eventuelle problemer, der skulle komme undervejs. Og så kan du også ende med et resultat, der ikke er helt så godt, som du havde håbet.

Du kan selvfølgelig også vælge at lave en kombination af de to ting. Hvis du selv er god til at male, så kan du stå for dén del selv, mens du lader nogle professionelle stå for at ordne dine trægulve og lægge fliserne på badeværelset.