“A town built around a railroad. You could make a fortune. Hundreds of thousands of dollars. Hey, more than that. Thousands of thousands.”

“They call them ‘millions’.”

Victoria Teatret viser Sergio Leones mesterværk Once upon a time in the West i den nyrestaurerede udgave.

Det sker torsdag den 31. marts 2011 kl. 19.00 og fredag den 1. april 2011 kl. 20.30.

Der er mange fortrinlige westerns, men Once Upon a Time in the West er et af genrens absolutte hovedværker.  Nu kan du i Sorø opleve filmen med farvekorrigerede og knivskarpe billeder og med Ennio Morricones sublime, remasterede lydspor.

Once upon a time in the West er en episk fortælling om anlæggelsen af det amerikanske jernbanenet, og den civilisation dette medfører. Enken Jill McBain (Claudia Cardinale) forsøger at etablere sig i grænsebyen Sweetwater, efter hendes familie er blevet myrdet af Frank (Henry Fonda), der er hyret af jernbaneejeren til at rydde forhindringer af vejen.

Hun får hjælp af den fredløse Cheyenne (Jason Robards), der bliver beskyldt for mordene. Også den mystiske Harmonica (Charles Bronson) har grund til at få skovlen under den i særklasse skurkagtige Frank.

Film som Once upon a time in the West skal ses i biografen!