Per Hovmand, Dianalund er af Kongehuset blevet benådet med ridderkorset af Dannebrogordenen.

Per Hovmand er på 5. år næstformand for trafikselskabet Movia A/S som årligt betjener 215 millioner passagerer i København og på Sjælland og nuværende Regionsrådsmedlem i Regionsjælland samt byrådsmedlem i Sorø kommune valgt for Det Konservative Folkeparti.

Han er uddannet politiassistent og har i en årrække også drevet skobutik i Dianalundcenteret sammen med sin hustru Inga, hvor han var blandt de bærende kræfter i den tidlige opstart af Centerforeningen i Dianalundcenteret tilbage i 1970’erne.

Interessen for lokalområdet bragte Per Hovmand ind i politik, og han har således siddet i kommunalbestyrelsen og byråd uafbrudt siden 1982. Politisk brænder hans hjerte for med social -og psykiatriområdet samt teknik -og miljøområdet. Men også idrætslivet betyder meget for Per Hovmand og nogle husker, at han tidligere var en ret solid divisionsspiller på Ringsteds 1. hold i håndbold.

Interesse og engagement for detailhandel og politik har medført mange opgaver og han har bl.a. siddet i Danmarks skohandlerforenings bestyrelse, og været formand for Privatbanerne. Privatbanerne drev bl.a. Høng-Tølløsebanen, inden regionerne overtog de private togbaner og overdrog driften til Movia A/S.

I 1994 blev Per Hovmand valgt til borgmester i daværende Dianalund kommune, en post han bestred i 13 år frem til kommunesammenlægningen i 2007.

I dag er Per Hovmand i gang med sin 3. periode som medlem af Regionsrådet, hvor han har sæde i Udvalget for Social og psykiatri samt Udvalget for trafik, infrastruktur og miljø. Som kommunalpolitiker er han i gang med sit 36. år og stadig særdeles aktiv i Sorø kommunes teknik -og miljøudvalget.

Per Hovmand, pressefoto