Herrens Fødsel. I anledning af at organist Merethe Køhl Hansen har modtaget Kulturpris 2022 af Trelleborgfonden vil hun spille en julekoncert på Sorøs skønne orgel. Det sker torsdag den 29. december 2022 kl. 19.30 i Sorø Klosterkirke, der vil blive oplyst i smukke farver, som understreger musikken, af Troels A/S.

Medbring gerne pude og tæppe og nyd Messiaens meditative musik i det smukke kirkerum.

Fri entré.

Olivier Messiaen: La Nativité du Seigneur – Herrens Fødsel
I 1935, i Grenoble, skrev den franske organist Olivier Messiaen dette værk for orgel fordelt på 9 meditationer der tilsammen varer ca. 1 time.

I forordet til partituret skriver Olivier Messiaen:

”Dette værk, som er beregnet til juletid, er baseret på fem hovedideer:

1. Vores forudbestemmelse realiseret ved Ordets inkarnation
2. Gud, der lever i iblandt os (nr. 9, Gud blandt os), lidende Gud (nr. 7, Jesus accepterer lidelse)
3. De tre fødsler: Ordets fødsel (nr. 4, Ordet), Kristi fødsel (nr. 1, Jomfruen og barnet), de kristnes åndelige fødsel (nr 5, Guds børn)
4. Beskrivelse af de karakterer, der giver julens og hellig tre kongertidens en særlig poesi: Englene, Hyrderne, De hellig 3 konger.
5. Ni meditationer i alt for at ære den hellige jomfrus moderskab”

Som komponisten angiver i en note i partituret, søgte han “først følelser og oprigtighed. Men formidlet til lytteren med sikre og klare midler”. Messiaen gør rigeligt brug af klanglige elementer i sit særlige musiksprog, med forskellige modi. Dette værk er komponistens hidtil oftest opførte og indspillede.

 

Merethe Køhl Hansen. Pressefoto