Birgit Juel-Hansen helt i top ved verdensmesterskab i ergometerroning
Den regerende verdens- og Danmarksmester tog turen til Boston for at forsvare sidste års VM.

Konkurrenterne i letvægtsklassen 60 – 65 fik baghjul alle 2000 meter. Superseje og stærke Birgit fik en god start og tog føringen i fin stil. Koncentrationen og viljen til at vinde lyste ud af hende: Ved 900 meter var hun 16 meter foran nærmeste konkurrent, og ved 700 meter havde hun øget føringen til 21 meter.

Den regerende verdensmester lignede mere og mere en, der ville vinde VM igen. Birgit var ikke til at hente for konkurrenterne, der blev mere og mere trætte, idet de blev roet agterud.

Birgit Juel-Hansen vandt sit andet VM i tiden 7.59.9 – sidste år vandt Birgit i 7.53.8. Det var ”hammergodt” roet – alle vindere får en hammer.

 

Birgit Juel-Hansen
Birgit Juel-Hansen