Garagesalg aug 2015Røde Kors solgte ved garagesalget søndag for 10.026 kr.

“Da Røde Kors søndag slog portene op for sensommerens garagesalg på Liselund, stod der mange mennesker og ventede på, at afspærringen skulle blive fjernet”, fortæller formand Hans Lambæk, og der gik derefter heller ikke mange minutter, før de første handler var afsluttet.

Der var blevet samlet så mange møbler i løbet af sommeren, så det var nødvendigt at benytte halvdelen af pladsen mellem de gamle lagerbygninger for at kunne præsentere det hele, og derudover var det nødvendigt med adskillige trailere for at få plads til bamser, tasker og et kæmpeudvalg af CD ere og DVD ere. “Ja, folk stod nærmest på hovedet i trailerne, for at sikre sig et godt tilbud”, fortsætter Hans Lambæk med et smil.

Fjorten frivillige fra Røde Kors havde brugt tid både lørdag formiddag og søndag morgen til at gøre klar, og de gik ind til dagen med en indstilling om at få solgt så meget som muligt, og hellere give en interesseret køber et godt tilbud end forlange en urealistisk høj pris.

“Vi er derfor ret sikre på, at der er rigtig mange, der er gået fra garagesalget med en god oplevelse, og med et godt køb i bagagerummet eller på cyklens bagagebærer”, konstaterer Hans Lambæk. “Der var en rigtig god stemning, og derfor er vi også rigtig glade for at salget lige netop oversteg de 10.000, som var vores succeskriterium.”

“For første gang kunne vi i forbindelse med garagesalget tilbyde, at der kunne betales med mobilepay eller swipp, og det var der da også nogle stykker, der benyttede sig af, og selvfølgelig skal Røde Kors også kunne tilbyde denne facilitet”, slutter Hans Lambæk. Det var også tydeligt at de mange TV-udsendelser fra loppemarkeder havde skærpet interessen og havde fået mange til at kigge efter loppefund, som det nogen gange kan opleves i fjernsynet.