Stenlille Skole søger dygtige lærere med glimt i øjet, som kan og vil gøre en forskel og i øvrigt mener at faglighed, trivsel og anerkendelse er centrale værdier:

Vi har brug for endnu en dygtig lærer eller to – måske er vi noget for dig.

Vi skal have suppleret staben af dygtige lærere og kigger allermest efter ansvarsbevidste og engagerede kollegaer. Vi søger bredt, så hvis du er matematik, dansk, natur og teknologi, musik, håndværk og design lærer eller brænder du måske for læringscenteret, så bliver du svær at komme uden om.

Teamsamarbejde er centralt hos os, og vi bestræber os på fortsat at udvikle et tæt teamsamarbejde. Gode samarbejdsevner er et must. Vi tager humor og godt humør dybt alvorligt.

Hvem er vi?
Stenlille Skole er en fantastisk skole og arbejdsplads for børn og voksne hvor læring er meningsfuld, pro-gressiv og virkelighedsnær – en kreativ og evidensbaseret skole fuld af initiativ, bevægelse og udviklende fællesskaber. Skolen som helhed arbejder ud fra værdierne høj faglighed, anerkendelse og god trivsel.

Vi har ca. 500 elever fra 0. – 9. klasse fordelt på 2-3 spor. Skolen ligger 9 km nord for Sorø og har gode inden- og udendørs rammer. Vi er ca. 60 engagerede medarbejdere. Teamstrukturen vægtes højt og medarbejderne arbejder i 2-årgangsteam.

Stenlille Skole har fokus på inklusion og it og vores elever og medarbejdere har en iPad som redskab. Det er samtidig meget vigtigt for os at tage udgangspunkt i den enkelte elevs trivsel og udvikling – et vigtigt udgangspunkt for at alle børn kan blive så dygtige, som de kan.

Hvad kan vi tilbyde?
Der er et rigtig godt og fagligt stærkt samarbejde mellem lærerne, og vi er mange, der vil bakke dig op. Vi har et velfungerende samarbejde med SFO og pædagoger i undervisningen. Skolens ledelse arbejder ud fra en tilgang om at være tæt på den daglige praksis.

Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte Skoleleder Steen Windfeldt på telefon 30276718 eller 57876160, souschef Malene Härstedt på telefon 61144401 eller afdelingsleder Helle Solander på telefon 51144494. Du er naturligvis mere end velkommen til at besøge os, inden du sender en ansøgning.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest torsdag den 25.08 2016 kl. 8.00.
Du skal sende din ansøgning til følgende mailadresse: jobstlskole@soroe.dk
Der bliver afholdt ansættelsessamtaler den mandag den 29.08.2016 fra kl. 15.00.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.