Sorø Balletforening er klar med nye INTRO-hold i motionsballet i maj og juni. Kom og få træning og dans til enkel klavermusik.

“INTRO er for nybegyndere i motionsballet/seniorballet. Det er et kursusforløb på 8 x 1 time og formålet med kurset er at lære dig ballettens grundteknik og træningsmetode at kende. Efter INTRO-kurset vil du være i stand til at følge de hold, som starter op til efteråret”, oplyser balletinstruktør Charlotte de Neergaard.

Du kan vælge imellem følgende INTRO-hold: mandag kl. 17, onsdag kl. 19 eller lørdag kl. 9.30. Det er muligt at alternere mellem de forskellige hold, så du som regel kan finde en dag, der passer dig.

Tilmelding og yderligere oplysninger pr mail til c.neergaard@gmail.com.

Motionsballet arabesque