Støvlet Katrines Hus
Slagelsevej 63
4180 Sorø
Tlf. 57 83 50 80
reservation@stovletkatrineshus.dk

Støvlet Katrines Hus på Facebook

Køkkenets åbningstider
Tirsdag – Lørdag
Frokost 12.00 – 16.00
Aften 17.30 – 21.00
Søndag og mandag lukket, dog åben for selskaber.
Forudbestilling er nødvendig ved selskaber over 6 personer.

Skønne omgivelser, sublim service
“Tak for fantastisk mad, sublim service og stemning ved Restaurantdysten i går – I er de sande vindere”, skriver Gitte Olling Nygaard på Facebook, hvor Støvlet Katrines Hus får mange positive kommentarer med på vejen. Gittes kommentar følger op på den gastronomiske dyst, Bedst på Sjælland 2017, hvor restauranten i Sorø dannede rammer om den indledende runde. Førende spisesteder på Sjælland deltog, bl.a. Dystede Elmely Kro med Vallø Slotskro, mens Støvlet Katrines Hus tog kampen op med Dragsholm Slot.

Engagement
“Virkelig lækker mad, hyggelig atmosfære, forklaringer om de små lokale leverandører og en ejer der brænder for sit arbejde,” skriver Christel Faaborg på Facebooksiden. Ejeren er restauratør Lars Mortensen, som har 18 års erfaring på stedet. Passionen demonstreres ikke alene i den perfektionistiske tilgang til gastronomi, men også ved Lars Mortensen lokalpatriotisme, som en del af det oplevelsesøkonomiske netværk, der har ambitioner om at gøre Sorø endnu mere eftertragtet for turister og erhvervsvirksomheder.

Udsøgte vine
Støvlet Katrines Hus ligger så godt som på bredden af Sorø Sø tæt på Kongebroen. Man kan nyde ‘Støvlettens’ mad ved en middag i restauranten, en fest i et af de smukke lokaler eller ved diner transportable til såvel meget små som meget store selskaber. Restauranten tilbyder bl.a. en sæsonvarieret menu med seks retter og tilhørende vinmenu.

Støvlet Katrines Hus gør meget i gode vine, huset har tilknyttet sommerlier, og her får du kompetent vejledning om valget af vin til middagen, festen eller receptionen.

Winemakers Dinner er en mulighed for at smage på udsøgte vine fra nogle af de spændende vingårde, der leverer vin til restauranten. Og på Sankt Hans Aften samarbejder Støvlet Katrines Hus med Sorø Bådfart om en lækker gourmetoplevelse på Sorø Sø. Støvlet Katrines Hus står kort sagt for adskillige arrangementer året rundt både i og udenfor huset.

Husets historie
Huset er opkaldt efter Kong Christian VII’s berygtede elskerinde Støvlet Katrine. I 1771 fik hun forbud mod at bosætte sig hovedstaden, fordi man var bange for hendes indflydelse på den sindssyge Kong Christian. Kongen købte efter sigende et hus til hende i Sorø, Støvlet Katrines Hus, og her boede hun i nogle år, indtil hun blev gift.

Bestil bord

sølvpartner