Juice Club
Holberg Arkaden 10
4180 Sorø
Tlf. 88 97 70 73

Følg Juice Club på Facebook

En frisk start på dagen
Juice Club er for alle juiceelskere i Sorø og omegn. Juicebaren i Holberg Arkaden serverer et stort udvalg af den klassiske juice med et moderne twist. Den søde og syrlige frugt forenes med den stærke grøntsag i en symfoni af smag. Hos Juice Club kan du nyde en frisk og sund vitaminbombe med en juice på havtorn, spinat og ingefær. På juicemenuen finder du også de velkendte smage af æble, appelsin og jordbær. Prøv en ”Sorø” med jordbær, æble og ingefær eller en ”Juice Club Special” med rødbede, ingefær, æble og havtorn.

Fokus på smag og sundhed
Juice Club serverer også en række forskellige shakes, kaffe og sunde sandwicher. Der findes en shake til hver en smag: den stærke med lakrids, den søde jordbær-banan og den sunde med avokado. Du kan også nyde en god kop kaffe, smagen af jul med en chai latte eller en varm kakao med flødeskum i vinterkulden.

Er du sulten, kan du med god samvittighed spise dig mæt i en af caféens sunde sandwicher. Vælg mellem den klassiske med kylling, den spanske med serrano skinke, en veggie med mozzarella eller stedets hjemmelavet tunmousse, der både fås i en mild og spicy udgave.

To go eller to stay
Du kan nyde din juice, kaffe eller sandwich i den hyggelige café eller tage den med på farten. Juicebarens rustikke indretning skaber en afslappet atmosfære, hvor du kan nyde en friskpresset juice eller let frokost med én du holder af.

Få en frisk start på dagen med en juice eller kaffe to go og få et vitaminboost, så du er klar til at gå en lang skole- eller arbejdsdag i møde. Køb din frokost med, så din energi rækker hele dagen.

En tilfreds kunde skriver på Juice Clubs facebookside: ”Alt for lækre juice og sandwich. Dejligt, at Sorø har fået et sted med mulighed for sundt og lækkert mad på farten. Altid sødt og smilende personale”.

Se hele den sunde og velsmagende menu  på Juice Clubs hjemmeside.

sølvpartner