2013-10-13 15.07.02SPIS SORØ – Vildt & Lokalt og KøkkenChefen.dk inviterer til et arrangement med kaniner den 18. august 2015 kl. 16.00 – 21.00

Kaniner, de søde små bløde kæledyr, ser vi alt for sjældent på middagstallerkenen, synes folkene bag Spis Sorø. “I mange andre lande er kanin en almindelig spise, som kylling er det for os i norden. Vi har ufatteligt få kaninavlere i Danmark, fordi kanin absolut ikke er hverdagskost for de fleste, men nogle har vi dog alligevel, hvilket gør det muligt for os at lave denne aften, hvor du selv kan få lov at være med til alt fra udskæring til tilberedning af en middag med kanin, som vi slutter aftenen af med at nyde i fællesskab”, fortæller René de la Cruz.

KøkkenChefen.dk – alias René de la Cruz – giver kyndig vejledning i parteringen og tilberedningen. Har du lyst til selv at prøve at kaste sig over en kanin med en kniv i hånden og partere den, vil du få rig mulighed for det. Dog er kaninerne aflivet, når de ankommer.

“Når kaninerne er parteret vil vi lave forskellige retter, så man får indblik i at det faktisk er forholdsvis nemt at arbejde med, for ikke at tale om at det også smager fantastisk. Derudover vil vi som altid lave forskellige tilbehør, hvor vi bruger naturens spisekammer som indsamlingssted, og alt vi tilbereder på dagen/aftenen er selvfølgelig noget vi gør i fællesskab”, fortæller René.

Tilberedningen vil foregå over bål og grill.

Det hele foregår hos Rikke Haugaard, på St. Ladegårdsvej 8, 4180 Sorø.

Hvis du ikke kan deltage fra kl. 16.00 er det ok at komme senere, det oplyser du bare ved tilmelding.

Tilmelding til Rene de la Cruz på 31664121 eller mail rene@koekkenchefen.dk

Det koster 125,- at deltage, og prisen inkluderer spisning.

Kanin