I de lokaler på Storgade, hvor der tidligere har været turistkontor, er der nu åbnet en butik med frugt og grønt, charcuteri og specialiteter fra Mellemøsten, Middelhavsområdet og Norden. Det er folkene bag torvemarkedet Tarhib, der åbner forretningen den 1. oktober.

Smagsløget hedder butikken, der ejes af Inger Bugge Christensen og Claus Lorange Christensen. Den daglige drift bliver varetaget af Najia Siddeigi, Shadi Albiesh, Ida Bugge og Vanda Farahbakhsh.

Åbningstiderne bliver ligesom de øvrige butikker i bymidten.

Kig ind i åbningsweekenden og nyd godt af muligheden for at købe specialiteter, man ellers ikke kan få i Sorø. Der er smagsprøver!