ktDen lokale Sorøvirksomhed KT Tape Danmark har indledt et 3-årigt samarbejde med Brøndby Volleyball Klub.

KT Tape er en revolutionerende ny sportstape, bedre kendt som kinesiologitape. Tapen bruges både som behandling og forebyggelse af skader samt til restitution efter træning.

Tapen er designet til alle, lige fra professionelle atleter til aktive mennesker, som tager sundhed og fysisk form seriøst. Hele filosofien bag tapen er at alle kan lære at tape sig selv, sin partner eller træningskammerat.

Formand for Brøndby VK, Steen Spangen siger: ”Vi er glade for samarbejdet med KT Tape Danmark, som er med til at holde vores trup skadesfri i de vigtige medaljekampe om DM-guldet.”

Indehaver af KT Tape Danmark, Mads Krøyer tilføjer: ”Følger du vores instruktionsvideoer til påsætning af tapen, så er du godt på vej til at hjælpe dig selv videre.”

KT Tape Danmark samarbejder i dag med en række professionelle idrætsudøvere. Udover volleyballstjernerne fra Brøndby er adskillige triatleter, løbere og bowlingspillere flittige bruger af tapen.