Jazzen udgik fra “The Blues”, og det samme gør Sorø Jazzklub, når de åbner med Kenn Lending Blues Band i “Living The Blues”.

Jazzens stærkeste og mest livskraftige rødder er the blues, der fortsat farver og lever i al jazzmusik. Som enhver jazzmusiker er fortrolig med i utallige former, og som enhver blandt dens publikum må kende. Som Miles Davis sagde: “We are all blues musicians”.

Ingen i dette land kan præsentere alle dens veje og traditioner bedre end guitarist, sanger og komponist Kenn Lending, der bl.a. gennem et mangeårigt duo-samarbejde med en af stilens største legender, sanger og bluespianist Champion Jack Dupree (1910-92) opførte mere end 1.000 koncerter i 35 lande og lærte og medudviklede enhver side af musikformens liv og raffinementer. Ja, selv dens kogekunst, som her udføres og serveres af mesteren selv i Kenns egen bluesgryde “som elsket af Fats Domino”. Og naturligvis med tips til blues’ens dansetraditioner, som vi instrueres i, når vi alle denne aften er “living the Blues”!

Det er med stolthed, at Sorø Jazzklub præsenterer denne begivenhed, helt efter klubbens koncept (der sikrede en særudsendelse
i DR’s P8), og styret med sikker autoritet og autencitet af en fremragende musiker og sand kender, alene og med sit band, der her fejrer deres 41 års fødselsdag.

Kom og nyd samværet med Kenn Lending (guitar og vokal), Henning Verner (keyb.), Frank Larsen (trommer) og Svenni Svafnisson (bas) til en fantastisk og uforglemmelig aften med blues fra A – Å.

Fredag d. 19. november kl. 19:30 i Natur-Børnehuset, Veddevej 19, 4190 Munke Bjergby. Et helt nyt og spændende spillested for hele landsdelens ægte jazzentusiaster. Entré: Kr. 150,- for medlemmer og kr. 250,- for ikke medlemmer, her incl. medlemsskab 2021-22.

Foto: ABW