Kulturcafé Ludvig har mange musikarrangementer med forskellige kendte bands i alle genrer. Udover koncerter kan du opleve forfatteraftener, udstillingsarrangementer, dansearrangementer og meget mere.

I sommeren og efteråret 2015 har Kulturcafé Ludvig fået nogle spændende aftaler i hus. Programmet indeholder dans, rock, blues, irsk folkemusik og meget mere. De kommende koncerter bliver både med kendte ansigter og så en del nye. Kulturcafé Ludvig formår at være alsidig – de sørger for underholdning til alle, uanset smag.

Det er nu muligt at købe billetter til de to første efterårskoncerter, som Kulturcafé Ludvig har på programmet, men man skal være hurtig. Koncerten d. 18. juni blev udsolgt på få dage.

Programmet for juni, juli, september og oktober:

D. 18. juni kommer Bruce Guthro til Kulturcafé Ludvig. Allerede få dage efter billetsalget startede, blev der udsolgt.

D. 24. juli vil der i forbindelse med Sorø Jazzfestival være jazz.

D. 11. september kommer ”The Beatophonics” til Sorø. De tre beatmusikere har netop udgivet deres debutalbum, og inspirationen stammer tilbage fra Beat-feberen som var over København, Liverpool og Reeperbahn i 60’erne. Det bliver en rigtig danseaften, så find de gode dansesko frem og medbring det gode humør!

Du kan købe billet til The Beatophonics her: Køb billet

D. 9. oktober kan du opleve ”The Boss – tribute til Springsteen”. Bandet er flere gange blevet beskrevet som det bedste coverband af Bruce Springsteen i Nordeuropa. Med Michael, også kaldet ”the boss” i front, er der ingen tvivl om, at alle gæster vil få en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. Det vil være en aften fyldt med entusiasme fra de passionerede og spilleglade bandmedlemmer.

Billet til The Boss – tribute til Springsteen kan købes her: Køb billet

the-beatophonics the-boss
Ønsker du at læse mere om disse fabelagtige arrangementer kan det gøres på Kulturcafé Ludvigs hjemmeside: http://kulturcafeludvig.dk

/KB