Søndag den 10. marts har Sorø Kommunes kirker og Folkekirkens Nødhjælp brug
for frivillige indsamlere til kampen mod sult.

Udviklingshjælp nytter – og kampen mod fattigdom kan vindes. Men der er stadig meget at tage fat på. En af de helt store udfordringer er sult. 870 mio. mennesker lider af kronisk underernæring, og hvert 12. sekund dør et barn af sult. Sult og fejlernæring er verdens største sundhedsrisiko. Samtidig forstærker sult alle andre dårligdomme, f.eks. sygdommen hiv/aids.

”Vi er med i Sogneindsamlingen, fordi det giver rigtig god mening. Dels vil vi gerne være med til at bekæmpe sulten i verden – og dels bliver kirken synlig på en helt særlig måde, når indsamlerne kommer rundt i hele sognet,” siger indsamlingsleder Margit fra Tersløse.

De frivillige indsamleres fælles indsats er afgørende for arbejdet med at bekæmpe sult: Sidste år samlede 20.000 indsamlere godt 15 mio. kroner ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Kasif Nakatenda var for underernæret til at få gavn af sin hiv-medicin. To geder og en køkkenhave fra Folkekirkens Nødhjælp har bogstavelig talt givet Kasif et nyt liv. Kasif ønsker held og lykke med Sogneindsamling 2013, så flere kan få hjælp. Foto: Peter Høvring
Kasif Nakatenda var for underernæret til at få gavn af sin hiv-medicin. To geder og en køkkenhave
fra Folkekirkens Nødhjælp har bogstavelig talt givet Kasif et nyt liv. Kasif ønsker held og lykke
med Sogneindsamling 2013, så flere kan få hjælp. Foto: Peter Høvring