Jeans House er meget mere end jeans. Lige straks får Randi en masse julevarer i butikken, men lige nu kan du se et stort udvalg af delikat keramik fra Just og de sødeste tøjdyr fra Mailegs univers. Det giver gode muligheder for den perfekte værtindegave eller den blødeste fødselsdagsgave.
Keramik fra Just er tidsløst i sit design, og de mange forskellige vaser og skåle gør det let at finde noget til enhver smag. Det tidsløse design gør keramikken interessant både som den første indflyttergave til den 20-årige eller som fødselsdagsgave til din stilbevidste bedstemor.
Tøjdyrene fra Maileg kommer fra et eventyrligt univers, som er skabt til mange sjove timer på børneværelset. Dyrene er lavet af lækre kvalitetsmaterialer, der gør, at de kan danne rammerne for mange gode lege og historier fra generation til generation.