Mangler du også at få styr på julegaverne eller at finde det sidste julepynt? Så bør du kigge forbi Sorø Kunstmuseums butik.

Hvis du kigger indenfor i museumsbutikken, vil du blandt andet finde julenisser, -stjerner, børnelegetøj i god kvalitet, smukke silketørklæder, slidstærke tasker i genbrugsmaterialer og vamsede uldtæpper. Der er altså julepynt og gaveidéer til store og små, unge og gamle.

Butikken har åbent alle dage (bortset fra mandage) frem til søndag den 23. december klokken 16. Alle torsdage har butikken åbent helt til klokken 18.

Du kan kigge i museumsbutikkens fine julekatalog her.

Foto: Sorø Kunstmuseum