Er skattejagt og eventyr lige noget for dig? Nær Kongskilde Friluftsgård ligger fantasilandet Refugia. Landet er tilholdssted for mange af de gamle fortællingers væsener. Det vides med sikkerhed at nøkken, en mare og nogle trolde har været set i området. Rygterne vil vide at netop nu, hvor foråret har taget sin begyndelse, har skovhuggeren set skovens dronning, Bóka, i den mørke Fagusskov.

En gruppe eventyrere mener at vide, at der i Refugia gemmer sig skjulte rigdomme. De har besluttet sig for at drage til Refugia i nærmeste fremtid og I kan komme med.

Tag familien med på eventyr og få en sjov og anderledes dag i skoven. Det bliver en dag med masser af frisk luft og som i eventyrene, vil der være udfordringer undervejs. I er velkomne til at komme udklædt, men det er ikke nødvendigt.

Det sker på Skovens Dag den 4. maj kl. 11-17.

Tilmelding

???????????????