Kongskilde Friluftsgård holder temadag for naturvejledernes sundhedsgruppe og andre interesserede i sundhed og natur. Det sker den 13. juni 2012 kl. 9.15-15.15.

Doreen Holmquist skriver om temadagen:

“Når vi i vores moderne liv kobler os af vores indre natur og den del af os der er natur, risikerer vi at få stress, udbrændthed og depression. Og modsat. Ved bevidst at koble os på vores indre natur – og samtidig bruger naturen, kan vi hurtigere komme os igen, og endda opnå mere kraft, ro og glæde end før.

Hvad er krop? Hvad er natur? Hvad er ånd ? Sådan helt videnskabeligt set – og helt nede på jorden? Hvordan kan vi bruge den viden til at fremme helse i natursammenhænge – for os selv og eventuelt med andre? Oplægsholdernes erfaringer – jeres erfaringer? Hvad kræver det af dig som underviser?

Kurset vil give et mentalt overblik over, hvordan vi mennesker og naturen er tæt forbundet på mange niveauer, ifølge den 6000 år gamle tibetanske klostervidenskab. En videnskab der har været efterprøvet og verificeret af yogier lige siden.

Vi vil på egen krop afprøve enkelte yogateknikker og shamanistiske øvelser, der kan give et glimt af en dybere forståelse og kontakt til ens egen subtile indre (åndelige) tilknytning til naturen.

Alt efter hvem man er og hvad man før har arbejdet med indenfor dette felt, kan øvelserne enten give generel inspiration til eget liv eller konkret til arbejdet med sundhed og natur.”

Program:

9.15-9.35 Morgenkaffe og networking

9.35-11.35 Hvordan bruger man shamanisme i år 2012?

11.35-12.30 Frokost og networking

12.30-15.00 Samhørighed – menneske og natur – giver sundhed

15.00-15.30 Kaffe og afrunding

Medbring løstsiddende tøj, tæppe og gerne en yogamadras.

Pris 175 kr. – inklusiv frokost

Tilmelding til Doreen Holmquist på kongskilde@image.dk, senest d. 29. maj.