Af Anne Grete Rasmussen, FruGrøn.dk, husholdningsøkonom

fru grønSjovt og oplevelsesrigt med skovturen og tilberede hyldeblomstdrik af naturens sunde og gratis glæder.

Men pas på med opskrifter fra nettet! Det vrimler med opskrifter på ”sunde” drikke, hvor der I nogle opskrifter tilsættes optil 80 g citronsyre pr. liter vand og dertil stor mængde sukker. Og disse ”sunde” opskrifter bliver lystigt kopieret på både blogs og på Facebook.

Mange har en god gammel opskrift, som bliver brugt år efter år. Men flere og flere finder opskrifter på nettet. Og her skal man passe på! Indholdet af citron- eller vinsyre varierer fra 20g til 80g pr liter vand, og sukkermængden bliver derfor urimelig høj. Det kan ikke mere kaldes en ”sund drik”!

Friske citroner, citronsyrer eller vinsyre tilsættes for at få hyldeblomstdrikken til at smage frisk og syrlig. I
de fleste gamle opskrifter anvendes 1 brev ( 20g) syre pr. liter vand, hvilket er tilstrækkeligt til drikken.

Men på nettet er der opskrifter med 50g citronsyre pr. 1 liter vand. Værst er ”Politikens Bedste opskrift”,
hvor der anvendes 80g citronsyre, 1kg sukker og atamon pr. liter vand. Det er hverken godt for maven, for
tænderne eller for pengepungen!

Jo mere syre der bruges, jo mere sukker skal der tilsættes for at drikken kommer til at smage godt. De
fleste af opskrifterne på nettet skriver en sukkermængde på 1 kg sukker pr. 1 liter vand. Det er helt OK,
men man skal være opmærksom på, at drikken er sukkerrig, fedende og meget dårlig for tænderne.

Sukkermængden kan med fordel reduceres til 300 – 700g pr. liter vand. I opskriften fra Statens
Husholdningsråd fra 1978, er der anvendt 500 g sukker pr. liter vand. Det er en god opskrift med halvt så
mange kalorier i, som de fleste opskrifter fra nettet.

Hvis hyldedrikken skal gemmes anbefaler flere opskrifter fra nettet at fryse saften. At fryse saften er ikke
CO2-venligt, da fryseren bruger ca. 0,1 kWh til at nedfryse 1 liter saft. Hvis sukkermængden er over 50%
eller der tilsættes lidt atamon, er det ikke nødvendigt behøver man ikke at fryse det ned. Det skal blot stå
køligt.

Hvis man anvender sødsmidler, fx sukkerplanten ”Stevia”, ska man tilsætte Atamon. Flere forbrugere
tror, at Atamon er skadeligt, hvilket er helt ubegrundet, da det findes naturligt i frugter som tranebær og
tyttebær.