En hjemmevejleder fra Sorø Kommune er sigtet for at have snydt sig til 377.000 kr. af borgernes penge. Den 11. oktober skal hun for Retten i Næstved sigtet for databedrageri af særlig grov karakter og dokumentfalsk. Det oplyser TV Øst.

Ifølge anklagerne har den sigtede brugt borgernes Nem-ID og kreditkort for at berige sig selv. Fra 2012 til 2015 skulle hun i flere tilfælde have brugt Nem-ID til at overføre penge til sin egen konto, og borgenes Netbank brugte hun til at betale sine egne lån og regninger. Desuden foretog hun ifølge anklagerne flere kontanthævninger med borgernes kredit- og hævekort.

Sorø Kommune har ansat hjemmevejledere, som varetager støtteopgaver i borgernes eget hjem. Det kan eksempelvis være hos sindslidende, socialt udsatte samt borgere med diverse misbrugsproblematikker.

Sorø Kommune

Sorø Kommune

Sorø Kommune